Jeg tilbyder ambulant familiebehandling til kommuner, der har brug for en indsats i familier, hvor børnenes trivsel og udvikling er truet. Det kan også være til familier, hvor børnenes følelsesmæssige udvikling og sociale kompetencer, af forskellige årsager, ikke er tilstrækkeligt udviklede.

Behandlingen og støtten foregår i hjemmet. Jeg arbejder med hele familien samt med forældrene alene.

Ambulant familiebehandling kan f.eks. tilbydes familier, hvor forældrene:

  • har en diagnose
  • selv er følelsesmæssigt og psykisk udfordret
  • har mentaliseringsvanskeligheder
  • føler afmagt og selv er i underskud

Fokuspunkter er bl.a. forældrenes evne til :

  • at se barnet
  • at knytte sig til barnet
  • mentalisering
  • spejling
  • engament
  • mentalisering
  • at kunne afstemme sig i forhold til barnet / emotionelt at kunne regulere barnet
  • at støtte, stimulere og udfordre barnet
  • struktur og kontinuitet

Jeg udarbejder en veldokumenteret rapport, hvor jeg beskriver familiens mønstre, samspil, funktioner, kompetencer, ændrings- og udviklingspotientialer og evt. behov for støtte fremadrettet.

Udredning og observation

Dette er et forløb på ca 6-10 uger. Indsatsen er ofte akut, hvor det findes nødvendigt med en hurtig afklaring af omfanget af familiens ressourcer og udfordringer.

Forløbet tilbydes ligeledes familier, som står over for hjemgivelse af anbragte børn.

Formålet med indsatsen er en vurdering af familiens behov for støtte her og nu, samt fremadrettet.

KONTAKTLene Rønn